Reklamationsperioden med omvendt bevisbyrde (eller i daglig tale “garantiperioden”) udvides fra seks måneder til et år. Det sker, når vi går ind i det nye år (2022). Samtidig bliver en del andre regler for forbrugerkøb udvidet – umiddelbart til fordel for forbrugerne. Ændringerne sker for at gennemføre varedirektivet (2019/771/EU) og direktivet om digitalt indhold (2019/770/EU) i dansk ret.
Overordnet indsættes følgende ændringer/tilføjelser:
- Anvendelsesområdet for reglerne om forbrugerkøb i købeloven udvides, således at reglerne udtrykkeligt kommer til at gælde for køb af digitalt indhold og digitale tjenester, samt når forbrugeren ”betaler” med personoplysninger.
- Afgrænsningen af hvornår en salgsgenstand lider af en mangel, forbrugerens beføjelser over for sælgeren i tilfælde af mangler, reklamationsfrist og formodningsregelen, der i en række tilfælde udvides fra seks måneder til et år.
- Garantier afgivet i forbindelse med markedsføring/reklame reguleres direkte i købeloven.
- Regulatoriske formkrav til garantier (handelsmæssige garantier) i forbrugerkøb.
- Køb af levende heste undtages fra reglerne om forbrugerkøb.
Er du i tvivl om dine betingelser og vilkår er opdateret i forhold til de nye regler, eller ønsker du i øvrigt en uforpligtende snak om din virksomheds forpligtelser og muligheder, er du velkomment til at ringe til Marianne Rask på 52397005.